Resultater
38 / 57
Tale
12 timer
0 min
Fri tale
Data
3 GB
0 MB
20+ GB
OiSTER
Fri timer
Tale
10 GB
Data
Fri
SMS/MMS
0 kr.
Oprettelse
0 mdr.
Binding
49 kr.
Mindstepris
99 kr.
per måned
Fri SMS/MMSGratis oprettelseIngen binding4G4 GB EU-data

Omkostninger: Ingen binding og mindsteprisen er 49 kr.

Call me
Fri timer
Tale
10 GB
Data
Fri
SMS/MMS
0 kr.
Oprettelse
0 mdr.
Binding
118 kr.
Mindstepris
109 kr.
per måned
Fri SMS/MMSGratis oprettelseIngen binding4G4 GB EU-data

Omkostninger: Ingen binding og mindsteprisen er 118 kr.

OK Mobil
40 timer
Tale
10 GB
Data
Fri
SMS/MMS
1 kr.
Oprettelse
0 mdr.
Binding
120 kr.
Mindstepris
119 kr.
per måned
Fri SMS/MMSIngen binding4G5 GB EU-data

Omkostninger: Ingen binding og mindsteprisen er 120 kr., heraf 1 kr. i oprettelse.

CBB
40 timer
Tale
10 GB
Data
Fri
SMS/MMS
0 kr.
Oprettelse
0 mdr.
Binding
119 kr.
Mindstepris
119 kr.
per måned
Fri SMS/MMSGratis oprettelseIngen binding4G5 GB EU-data

Omkostninger: Ingen binding og mindsteprisen er 119 kr.

Greentel
20 timer
Tale
30 GB
Data
Fri
SMS/MMS
0 kr.
Oprettelse
0 mdr.
Binding
119 kr.
Mindstepris
119 kr.
per måned
Fri SMS/MMSGratis oprettelseIngen binding4G5 GB EU-data

Omkostninger: Ingen binding og mindsteprisen er 119 kr.

OK Mobil
40 timer
Tale
40 GB
Data
Fri
SMS/MMS
1 kr.
Oprettelse
0 mdr.
Binding
130 kr.
Mindstepris
129 kr.
per måned
Fri SMS/MMSIngen binding4G5 GB EU-data

Omkostninger: Ingen binding og mindsteprisen er 130 kr., heraf 1 kr. i oprettelse.

TELMORE
20 timer
Tale
20 GB
Data
Fri
SMS/MMS
0 kr.
Oprettelse
0 mdr.
Binding
129 kr.
Mindstepris
129 kr.
per måned
Fri SMS/MMSGratis oprettelseIngen binding4GDK-abonnement

Omkostninger: Ingen binding og mindsteprisen er 129 kr.

CBB
40 timer
Tale
40 GB
Data
Fri
SMS/MMS
0 kr.
Oprettelse
0 mdr.
Binding
119 kr.
Mindstepris
129 kr.
per måned
Fri SMS/MMSGratis oprettelseIngen binding4G5 GB EU-data

Omkostninger: Ingen binding og mindsteprisen er 119 kr.

Call me
Fri timer
Tale
20 GB
Data
Fri
SMS/MMS
0 kr.
Oprettelse
0 mdr.
Binding
138 kr.
Mindstepris
129 kr.
per måned
Fri SMS/MMSGratis oprettelseIngen binding4G5 GB EU-data

Omkostninger: Ingen binding og mindsteprisen er 138 kr.

Fullrate
20 timer
Tale
20 GB
Data

SMS/MMS
0 kr.
Oprettelse
6 mdr.
Binding
774 kr.
Mindstepris
129 kr.
per måned
Fri SMS/MMSGratis oprettelse4GDK-abonnement

Omkostninger: 6 måneders binding og mindsteprisen er 774 kr.


Mobiltelefoni for alle

Her kan du finde alt den information, som du behøver om mobiltelefoni, og valg af mobilabonnement. Du kan finde hjælp til at vurdere, hvor meget taletid og data, du har behov for, om du skal have et abonnement med udlandstelefoni inkluderet, og om dit abonnement skal indeholde underholdningstjenester. Du kan også finde information om at skifte abonnement, og hvordan du beholder dit telefonnummer ved skiftet.

Du bliver guidet uanset om du søger et mobilabonnement til privat brug eller til erhverv, uanset om du er ung, ældre eller om du er på udkig efter et familieabonnement. Du finder hjælp til at vælge det helt rette mobilabonnement i det store udvalg af mobilselskaber, som der tilbyder et hav af forskellige abonnementer. I oversigten over mobilabonnementer her på siden kan du desuden sammenligne priser og indhold på en lang række mobilabonnementer.

Billigt mobilabonnement

Her på siden kan du hurtigt og nemt søge efter billige mobilabonnementer på tværs af de mange mobilselskaber. Det betyder, at du kan finde netop det abonnement, som passer bedst til dig og dit mobilforbrug, og hvor du samtidigt får mest for dine penge. De mange udbydere af mobiltelefoni tilbyder forskellige typer abonnementer og prisen på abonnementerne kan variere meget. Det kan derfor betale sig at undersøge, hvad de forskellige mobilselskaber tilbyder af abonnementer, og hvad de koster. Her på siden kan du indstille søgekriterierne efter hvor mange timers tale og data, du har behov for. Derudover kan du vælge om du ønsker 4G dækning, fri SMS/MMS, gratis oprettelse eller et mobilabonnement uden binding. Sidst kan du vælge om søgemaskinen på SparPenge.dk skal søge efter et mobilabonnement eller taletidskort. SparPenge.dk hjælper dig dermed til at finde et billigt mobilabonnement, som matcher dine kriterier. Så der er både tid og penge at spare, når det gælder jagten på det et billigt mobilabonnement. Før du starter din søgning, kan du i det følgende finde informationer om de ting du skal være særligt opmærksom på.

Udbydere af mobilabonnementer

Der findes et stort udvalg af udbydere af mobilabonnementer, og det kan derfor være svært, at finde den helt rigtige. Det gælder uanset om du skal have et mobilabonnement for første gang, eller om du ønsker at skifte til et andet mobilabonnement. I Danmark er der fire store udbydere: TDC, 3 mobil, Telia og Telenor, som ejer nogle af de mindre mobilselskaber som for eksempel Cbb, Oister, Telmore m.fl. Nogle af selskaberne deler desuden netværk, og hvis du ønsker at skifte mobilabonnement på grund af dårligt netværk, nytter det derfor ikke at flytte til et mobilselskab, der bruger samme netværk.

Hvilket mobilabonnement skal jeg vælge?

Inden du vælger hvilket mobilabonnement du skal have, bør du overveje, hvilke behov du har, og hvad dit mobilabonnement mere nøjagtigt skal indeholde, for at du får mest mulig gavn af det. For hvis dit mobilabonnement ikke passer til dit forbrug, kan du ende med at få ekstra regninger, hvis du overskrider dit dataforbrug, din taletid eller andre begrænsninger i abonnementet. På samme måde kan du have et abonnement, hvor du slet ikke udnytter det du betaler for, fordi dit reelle forbrug er langt mindre, end det du betaler for. Ingen af delene er optimalt, og det kan derfor svare sig at undersøge dit forbrug, før du vælger dit kommende mobilabonnement.

Det kan være, at du primært bruger din mobiltelefon til at ringe, og derfor har brug for et abonnement, der inkluderer mange timers taletid eller måske endda fri tale. Det kan også være, at du sjældent ringer, men hovedsageligt bruger din telefon til at tjekke Facebook og streame, og derfor har brug for meget data. Måske du i forvejen betaler for musik- eller underholdningstjenester såsom Spotify eller Netflix, og derfor kan spare penge ved at vælge et mobilabonnement, hvor disse tjenester er inkluderet i abonnementet. Hvis du rejser meget, kan det være, at du skal vælge et abonnement, som du kan bruge i udlandet uden at det koster ekstra. Det kan også være, at du næsten ikke bruger din telefon og bare ønsker det billigste abonnement på markedet. Uanset hvordan du bruger din mobil, er det værd at danne et overblik over dit forbrug og behov, før du vælger abonnement, da du derved lettere kan vælge og prioritere, hvilke abonnementer, der bedst opfylder dine behov.

Det kan være svært at vurdere ens eget forbrug. Også selvom du har en ide om, at du primært bruger din telefon til for eksempel SMS eller data. Og selvom du har en anelse, er det ikke nemt at vurdere præcist hvor mange SMS’er du sender, eller hvor meget data du bruger, da det angivet i GB. For at få et mere præcist overblik over dit forbrug, kan du på dit nuværende teleselskabs hjemmeside logge ind og få et overblik over dit hidtidige og nuværende forbrug. Her kan du se om dit nuværende abonnement dækker dit behov, eller om du ikke udnytter det til fulde. På baggrund af de informationer, kan du bedre vurdere hvilket abonnement, som passer til netop dig og dine behov.

Skifte mobilabonnement

Det er ganske simpelt at skifte mobilabonnement, og du skal ofte ikke foretage dig særlig meget. Det nye mobilselskab opsiger nemlig oftest det gamle abonnement for dig og sørger for at flytte dit telefonnummer, hvis du vil beholde det. Når du skifter mobilabonnement, vil du få tilsendt et nyt sim-kort. Inden du skifter, skal du huske at sikre dig, at en eventuel bindingsperiode på dit nuværende abonnement er overstået. På nogle abonnementer er der eksempelvis en bindingsperiode på 6 måneder. Det betyder, at du ikke kan skifte mobilabonnement før 6 måneder efter, at du købte abonnementet.

Der er typisk ikke nogen gevinst at hente ved at være loyal kunde hos det samme mobilselskab gennem flere år. Konkurrencen på markedet for mobiltelefoni er hård og i stedet for at belønne loyale kunder, har mobilselskaberne typisk fokus på at stjæle kunder fra hinanden. Det gør de ved hele tiden at lancere nye, billigere eller mere attraktive mobilpakker, mens nuværende kunder fortsætter på deres eksisterende abonnementer.

Du bør derfor løbende tjekke om din nuværende mobiludbyder eller konkurrenterne ændrer sine abonnementer til nogle, som enten er billigere eller bedre, end dit nuværende. Den konstante strøm af tilbud på mobilpakker gør, at det godt kan betale sig at skifte mobilabonnement ofte - særligt fordi, det er så nemt at skifte. Faktisk råder Forbrugerrådet Tænk mobilkunder til at gå deres mobilabonnementer efter i sømmene hvert halve år. Både for at se om det abonnement, som du har, rent faktisk også passer til dit forbrug og for at se, om det kan betale sig at skifte abonnement hos dit nuværende mobilselskab eller til et hos en konkurrent.

Du kan nemt få et overblik over forskellige mobilselskabers mobilpakker og priser og finde billige mobilabonnementer i oversigten over mobiltelefoni her på siden.

Hvor mange timers tale har du behov for?

Det er svært at vurdere hvor mange timers tale ens abonnement skal indeholde. Her handler det om at være opmærksom på ens eget forbrug. Det kan nemlig være rigtig svært at huske hvor meget man cirka taler i telefon hver måned, og på baggrund af det vurdere om man skal have et abonnement med 2 timer, 5 timer eller måske endda fri tale.

Det er en svær balancegang, fordi du naturligvis gerne vil have at dit abonnement indeholder tilstrækkeligt med taletid, så du ikke opkræves ekstra betaling. Samtidigt er det heller ikke optimalt at betale for et for stort abonnement, hvis du alligevel ikke bruger al den taletid, som du betaler for.

Du kan som regel finde ud af, hvor meget du har talt de seneste måneder ved at tjekke dine tidligere regninger, eller ved at logge ind på din udbyders hjemmeside. Det kan være at du finder ud af at du har jævnt forbrug eller at det varierer meget - hvis det gør det, kan det være svært at vurdere, hvor meget taletid, der er nødvendig for dig. Det kan være, at det kan betale sig at have et abonnement, hvor den inkluderede taletid er lidt lavere sat, og at du i måneder med et højere forbrug betaler for ekstra taletid. Men det kan også være at det bedre kan betale sig at vælge en større talepakke. Du kan undersøge på de forskellige teleselskabers hjemmesider, hvad prisen for ekstra taletid er.

Vær opmærksom på at mange teleselskaber har en aftale, hvor du kan ringe gratis til andre med samme teleselskab. Hvis hele din familie har samme telefonselskab, og det primært er dem du ringer med, behøver du måske ikke så mange timers tale. For selvom i på månedsbasis ringer meget sammen, er det ikke nødvendigt at have et abonnement med mange timers tale inkluderet, hvis I alligevel ringer gratis til hinanden.

Hvor meget data har du behov for i dit mobilabonnement?

Det er meget forskelligt hvor meget data der er inkluderet i det store udvalg af abonnementer. Det kan være alt fra 1 GB til 100 GB. Derudover kan det være vanskeligt at vurdere, hvor mange GB du bruger. For at få et mere præcist overblik over hvor meget data du bruger, kan du på dine tidligere telefonregninger, eller på dit nuværende teleselskabs hjemmeside, logge ind, og få et overblik over dit hidtidige og nuværende dataforbrug. På baggrund af det, er det lettere at afgøre hvor meget data, du har behov for i dit kommende abonnement.

Hvis du har et abonnement med en for lille mængde data i forhold til dit forbrug, kan det ende med at blive dyrt, da du betaler en høj pris per ekstra MB du bruger. Men det er samtidigt heller ikke optimalt at have et abonnement med en alt for stor mængde data inkluderet, da du betaler unødigt for alt det data, du ikke bruger. Det er derfor bedst, hvis du kan finde et abonnement med et dataforbrug, der matcher dit forbrug så godt som muligt.

Hvis du primært bruger internettet på din mobil til at surfe på nettet, læse nyheder og lytte til musik, kan det være nok med et par GB data per måned. Men hvis du derimod bruger dit mobile netværk til at streame film og serier, har du brug for et mobilabonnement med flere GB, da streaming bruger meget data.

Hvis du har bredbånd eller mobilt bredbånd i din husstand, er det en god ide altid at logge på Wi-fi, når du er hjemme. På den måde bruger du ikke din egen data, og kan derfor nøjes med en mindre mobilpakke, når du vælger dit abonnement. Du kan også spare data ved at logge på netværk på dit arbejde, i skolen, på caféer og andre offentlige steder med adgang til internettet.

Fri SMS og MMS

I dag tilbyder de fleste mobilselskaber fri SMS og MMS, som standard i deres mobilabonnementer. Det betyder at du i abonnementer med fri SMS og MMS, kan sende ubegrænsede mængder af SMS’er og MMS’er. Selvom du ikke bruger nogle af disse services særlig meget, og du måske i højere grad bruger data, så er det svært at finde et abonnement med data, hvor SMS og MMS ikke er inkluderet.

Hvis du ikke bruger din telefon særlig meget eller for eksempel skal på en længere rejse, tilbyder nogle selskaber en basispakke. Her betaler du i stedet for, hvad du præcist bruger. En anden mulighed er at have et taletidskort, hvor du på forhånd indsætter et beløb på kortet. Når pengene er brugt, kan telefonen ikke bruges, og kortet skal fyldes op. Læs mere om mulighederne med et taletidskort her.

Mobilabonnementer med underholdningstjenester

Nogle mobilabonnementer inkluderer foruden standardindhold som SMS, tale og data, også underholdningstjenester. Eksempler på underholdningstjenester kan være Spotify, HBO Nordic, TV2 play, Zetland m.m. Det kan i mange tilfælde være en fordel, at have underholdningstjenester inkluderet i dit abonnement, hvis du alligevel abonnerer på tjenesterne, eller har planer om at gøre det. I disse tilfælde kan du ofte spare på dit samlede forbrug, hvis du samler underholdningstjenesterne og dit mobilabonnement. Vær dog opmærksom på at der er forskel på hvilke underholdningstjenester, som de forskellige mobiludbydere tilbyder, og de ikke nødvendigvis har en aftale med de underholdningstjenester, som du i forvejen betaler for.

Hvis du ikke har behov for streamings- og nyhedstjenester eller lignende, er det naturligvis overflødigt med et abonnement, hvor det er inkluderet. Disse abonnementer er desuden oftest en del dyrere end abonnementerne der alene indeholder SMS, taletid og data.

3G og 4G

3G og 4G står for 3. og 4. generation af mobilt bredbånd, og det er enheder, der siger noget om internethastigheden på din mobile enhed. 3G er det "gamle" data netværk, og er derfor en lavere hastighed end den nyere overbygning 4G. Nogle abonnementer indeholder 4G netværk, men det er ikke i alle tilfælde nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

Med 3G har du en stabil og fin datahastighed på 5 Mbit/s, der er tilstrækkeligt til at surfe hurtigt, tjekke mails, sociale medier m.m. Internetforbindelsen med 4G er dog markant hurtigere og endnu mere stabil. Her kan du opnå en datahastighed på op til 71 Mbit/s på mobilen. Dette er især en fordel, når du downloader, uploader eller streamer på nettet.

Du skal dog være opmærksom på, at det kræver at du har en mobil der er bygget til 4G-teknologi.

Det er dog ikke alle steder at 4G fungerer lige godt endnu. Det kan både skyldes den geografiske placering, skovområder eller sågar stormvejr. Det er derfor en god idé at tjekke din udbyders dækningskort, inden du bestiller et abonnement med 4G forbindelse.

Mobiltelefoni for erhverv - Selvstændige og mindre virksomheder

Hvis du enten er selvstændig, har startet et nyt firma eller blot er en mindre virksomhed, vil du måske gerne spare lidt ekstra hvor du kan - og der er erhvervstelefoni en mulighed for at spare lidt ekstra.

Her handler det også om at overveje, hvilket behov du og din virksomhed har. Langt fleste har typisk behov for et abonnement med meget eller ubegrænset tale, da det er smartere at kommunikere med kunder og samarbejdspartnere over et telefonopkald end på for eksempel SMS.

Der er typisk nogle fordele ved at have erhvervsabonnement, da du kan opnå en mængderabat, og ofte også få nogle ekstra goder i form af underholdningstjenester og tjenester der er rettet mod erhvervslivet. Dog er mobilabonnementerne til erhverv også ofte store, og hvis de enkelte medarbejdere ikke har særlig stort forbrug, kan det eventuelt betale sig at have private abonnementer i stedet.

Mobilabonnement med telefon

Hvis du både skal have en ny telefon, og samtidigt skifte abonnement, kan det ofte betale sig at kombinere det i samme handel. Ofte kan du spare mange penge, da telefonen, ved køb af abonnement, kan blive væsentligt billigere.

Derudover kan du vælge at købe en mobil på afbetaling, hvor du månedligt betaler af på mobiltelefonen. Afbetalingen er ofte fordelt ud på 6, 12 eller 24 måneder, og der er både fordele og ulemper forbundet med køb af mobil på afbetaling.

Fordelen er at du kan købe netop den telefon du ønsker, også selvom du ikke har pengene her og nu. Det kan være en fordel, hvis man kører med faste budgetter, og det derfor er bedre med en løbende betaling end at betale et engangsbeløb.

Ulempen er naturligvis, at din månedlige udgift til din telefon stiger. Det er her også vigtigt at overveje, om det på længere sigt kan svare sig for dig. Måske det virker enormt fordelagtigt i øjeblikket, men at din situation ændrer sig i løbet af den periode, du betaler af. Det gælder specielt, hvis du vælger en afbetaling over 24 måneder, da meget kan ændre sig på 2 år. Du skal nemlig være opmærksom på, at du foruden afbetalingen også betaler for et abonnement, men bindingsperioden på abonnementet er typisk maks 6 måneder og følger altså ikke hele afbetalingsperioden.

Kan jeg beholde samme nummer ved skift af mobiludbyder? Selvom det kan virke uoverskueligt at skifte mobiludbyder, så er det i praksis ikke særligt vanskeligt, da dit teleselskab tager sig af det meste. Det gælder også, hvis du ønsker at beholde det samme nummer, selvom du skifter til et andet telefonselskab. Og for mange virker det uoverskueligt at skulle skifte telefonnummer, og det er derfor altafgørende, at det er muligt.

Det eneste du skal være opmærksom på er, at der i sådanne tilfælde kan gå lidt længere tid, da telefonnummeret skal flyttes fra det ene selskab til det andet. Men ofte passer det med den opsigelsesperiode, der er hos din tidligere udbyder.

Mobiltelefoni i udlandet

Prisen på udlandstelefoni afhænger af flere faktorer f.eks:

  • Hvor i verden du skal hen - uden eller inden for EU
  • Til hvad og hvor meget, du skal bruge din mobiltelefon
  • Hvilket mobilabonnement, du har.

Udlandstelefoni er inden for EU blevet billigere pr. 15 juni 2017. Det skyldes, at de dyre roaming-afgifter, der tidligere har været forbundet med at bruge sin mobiltelefon i udlandet, er blevet afskaffet for EU-borgere i Europa. Nu betaler du samme pris for roaming på rejser i EU, som du gør i Danmark, og du kan således bruge den samme mængde data, tale og SMS/MMS’er, som er inkluderet i dit mobilabonnement uden at det kommer til at koste dig ekstra. Ekstraregningen for din udlandstelefoni går nu i stedet direkte til dit teleselskab, som dog har mulighed for at begrænse, hvor meget data, du må bruge i udlandet. Det kan eksempelvis være, at du har 25 GB data inkluderet i dit abonnement, hvoraf 5 GB må bruges i EU. Bruger du al den data i et andet EU-land, som er inkluderet, kan du typisk tilkøbe mere data gennem dit teleselskab.

Som det fremgår af oversigten over mobilabonnementer her på siden, er der også nogle abonnementer, som kun kan bruges i Danmark. Det er muligt, da teleselskaberne kun skal tilbyde roaming til samme pris i EU, som de gør her i Danmark. Er roaming i Danmark ikke inkluderet i dit mobilabonnementet, undgår teleselskaberne dermed at skulle betale for din roaming i et andet EU land. Opholder du dig meget i et andet EU-land, er det værd at se nærmere på om og hvor meget EU-data, der er inkluderet i dit mobilabonnement, og hvis det er nødvendigt skifte mobilabonnement. Nogle teleselskaber tilbyder særlige mobilpakker til dem, der opholder sig meget i EU. Generelt skal du dog være opmærksom på, at man kun må roame i udlandet i 90 dage om året til den pris, som man betaler her i Danmark. Man skal altså være hjemme mindst én gang hver 30. dag.

Udlandstelefoni uden for EU er fortsat en dyr affære. Det er derfor en god idé at slå roaming fra på sin mobiltelefon, når man forlader Danmark. Når du ankommer til et andet land, vil du typisk modtage en SMS fra dit teleselskab, hvor de oplyser priserne på data, opkald og SMS’er i det pågældende land. Du kan typisk også finde priserne på mobiltelefoni i forskellige lande på dit teleselskabs website. Det kan være en fordel købe et lokalt taletidskort, afhængigt af, hvor meget du forventer at bruge din mobil i udlandet. Ellers er der snart ikke det sted i verden, hvor du ikke enten gratis eller for et mindre beløb kan tilkoble din mobil et lokal WiFi, så du kan komme på nettet på din mobiltelefon og skrive og ringe til folk gennem internettjenester som WhatsApp, Skype, Messenger og lignende.

Begrænsninger på dit abonnement

Det er muligt at kontrollere dit forbrug ved at sætte en begrænsning på dit abonnement. Det kan for eksempel være, hvis du har børn, og vil sikre at der ikke sker et overforbrug. Men det kan også være, hvis du foretrækker at have den slags kontrol over dit eget abonnement.

Oftest foregår disse begrænsninger ved, at abonnementet har tilknyttet en konto som du sætter penge ind på. Hvis der ikke er flere penge på kontoen, kan der ikke skrives flere beskeder, ringes eller bruges data. Typisk er der en "tank op" funktion, hvor du så kan sætte flere penge ind, hvis du løber tør. Abonnementet er derfor kontrolleret, og man kan via teleselskabets website logge ind, og holde øje med forbruget, samt tanke op når det er nødvendigt.

Mobilabonnement til unge

Når du som ung skal vælge et abonnement, er det vigtigt at du tænker over, hvad du bruger din mobiltelefon mest til. Er det til at tjekke sociale medier som Facebook og Instagram, samt streame film og serier på Netflix, eller bruger du primært telefonen til at ringe til dine venner, eller er det måske begge dele? Alt efter hvilket forbrug du har, bør du vælge et abonnement, der matcher dit brug.

Du kan hurtigt danne dig et overblik over for eksempel hvor meget data du bruger eller hvor meget du ringer, ved at tjekke dine tidligere regninger eller logge ind på din udbyders selvbetjening på deres website. Her kan du se dit forbrug i løbet af de seneste måneder, og på baggrund af dette vurdere, hvilket abonnement der passer bedst til dig og dit forbrug.

Hvis du udover din telefon også bruger streamings-, musik- eller nyhedstjenester, kan du sågar overveje, om du skal vælge et abonnement, hvor nogle af disse tjenester er inkluderet. På den måde kan du samlet spare penge, når du vælger at samle flere tjenester med dit mobilabonnement.

Mobilabonnement til ældre

Når du er på udkig efter, hvilket mobilabonnement, der passer bedst til dig og din forbrug, er det en god idé at reflektere over dit brug. Bruger du mest din telefon til at ringe til familien? Eller bruger telefonen til at spille spil, være på sociale medier eller lave søgninger på nettet? Det er meget forskelligt, hvordan, og hvor meget, folk bruger deres telefon, og det kan derfor også være svært at vælge, da ens forbrug er meget individuelt.

Hvis du ønsker at blive klogere på, hvor meget du hidtil har brugt af taletid og data, kan du tjekke dine gamle regninger eller besøge din nuværende udbyders website, og logge ind på deres selvbetjening. Her kan du ofte se gamle regninger og forbrugsoplysninger, så du lettere kan vurdere dit forbrug. På baggrund af det kan du tage et bedre valg, når du skal vælge dit nye, eller måske første, abonnement.

Mobilabonnement til hele familien

Hvis du er en familie, hvor flere har en mobiltelefon, kan det ofte betale sig at gøre brug af de familiepakker, som forskellige mobilselskaber tilbyder.

Det kan især betale sig hvis I er en stor familie, da besparelsen ofte beregnes efter antallet af personer. Men selvom I er en mindre familie, kan det stadig sagtens være fordelagtigt med et familieabonnement.

Fordelene ved et familieabonnement er, at prisen er lavere, og at der kun skal betales en enkelt regning, da abonnementet er et samlet. Derudover er der også ofte andre fordele såsom tilhørende underholdningstjenester eller for eksempel Microsoft Office 365. Du kan som familie derfor spare penge på jeres samlede udgifter, hvis flere ting samles hos en udbyder.

Selvom det på mange måder er fordelagtigt at forbrug er samlet, kan det dog også vise sig at være en ulempe. Det skyldes at det kan være udfordrende at kontrollere hvor meget data og taletid der bruges, og derfor om begrænsningerne overskrides. På den måde kan I risikere at få ekstra regninger.

Fastnettelefoni

Fastnettelefoni er, som navnet antyder, en telefonordning der er knyttet til et fast sted. Fastnettelefonen var tidligere en fast del af de danske husstande, men er ikke længere særlig udbredt i Danmark. De fleste har valgt at skifte fastnettelefonen ud med en eller flere mobile enheder, der modsat fastnettelefonens mobile begrænsning, kan tages med over det hele.

Det er dog i nogle tilfælde en fordel med en fastnettelefon. Det kan enten være mere praktisk på en arbejdsplads eller i hjemmet, hvor man ønsker at telefonen blot skal bruges til opkald.

Et abonnement til fastnettelefon er lidt typisk dyrere end et mobilabonnement. Men det kan typisk gøres mindre omkostningsfuldt, hvis du også har bredbånd, og i nogle tilfælde også TV, hos udbyderen. Det skyldes at det samme stik bruges, og at du opnår nogle rabatter ved at samle dine tjenester et sted.

Forskellen på et mobilabonnement og et taletidskort?

Et taletidskort er det der også kaldes et "forbrugsafregnet abonnement". Det skyldes at det som sådan ikke er et abonnement. Et taletidskort bruges oftest til taletid, SMS og MMS. Med taletidskortet betaler du per SMS, MMS og per minuts samtale. Det er dog også muligt at få taletidskort med data, som også afregnes efter det præcise forbrug. Grunden til at det ikke er et abonnement, og du derfor ikke får regninger er, at du selv indsætter penge på taletidskortet. Mange mobilselskaber tilbyder dog automatisk optankning.

Et mobilabonnement er nærmest det modsatte. Med et mobilabonnement betaler du for en fast pakke, der indeholder en vis mængde data, taletid og eventuelt en begrænsning på SMS/MMS. Her er det ofte data, der regulerer prisen, hvor mange mobilabonnementer i dag har fri tale og SMS/MMS.

Forskellen mellem taletidskort og mobilabonnementet er derfor, at du med førstnævnte selv regulerer dit forbrug, og betaler for nøjagtigt det du bruger. Med mobilabonnementet betaler du for en pakke, der forhåbentligt svarer til, eller er tæt på, dit forbrug. Det er desuden muligt at tilkøbe andre ydelser og tjenester, såsom streaming og musik.

Hvad du bør vælge afhænger af dit forbrug. Læs hvordan du lettere vurderer dit forbrug under afsnittet: Hvor meget data har du behov for? og Hvor mange timers tale har du behov for?

Det mest almindelige er dog et mobilabonnement, hvis du har et gennemsnitligt mobilforbrug, hvor du bruger din mobil til SMS/MMS, opkald, søgninger på nettet, Facebook og lignende. Taletidskortet er derfor ofte mere hensigtsmæssig til ældre eller børn, der har et mindre forbrug.

Mobilabonnementer uden binding?

Når du skal vælge dit nye mobilabonnement kan man godt være nervøs for, at man binder sig til abonnementet. Det kan nemlig godt være, at du efter dit skifte til et andet abonnement finder ud af, at du ikke er tilfreds med abonnementet. Det kan være at det ikke passer til dig eller at forbindelsen er dårlig.

Men der er ingen grund til bekymring, da du kan sagtens få mobilabonnementer uden binding. Faktisk er langt de fleste mobilabonnementer i Danmark uden binding, og ofte er processen ret enkel. Hvis du ønsker at skifte abonnement, ordner dit nye teleselskab typisk det hele - også når du gerne vil overføre dit nummer til din nye mobiludbyder.

Sammenlign priser på mobiltelefoni

Nu hvor du ved alt om mobiltelefoni, samt hvordan du gennemskuer og vurderer dit eget forbrug, er du klar til at finde det mobilabonnement, der passer bedst til dig og dit forbrug.

Du kan i toppen af siden bruge SparPenge.dk's prissammenligning på mobilabonnementer. Ved at gøre det, sparer du tiden på at tjekke de mange forskellige teleselskabers hjemmesider, da SparPenge.dk klarer arbejdet for dig. Hvis du indstiller dine kriterier for den mængde data og taletid du ønsker, så giver SparPenge.dk’s søgemaskine dig hurtigt et overblik over, hvilke mobilabonnementer, der passer til dig og din pengepung.

SparPenge.dk er en kommerciel tjeneste med indtjening fra annoncering og henvisningsprovision fra udbydere, der henvises til. Vi har ikke ansvar for tredjeparts sider, der linkes til. Vi anvender cookies og registrerer oplysninger om brugere af tjenesten, se hhv. cookie- og privatlivspolitik samt vilkår og retningslinjer for yderligere info.

© 2018 U.C. UserConsumer Marketing Ltd. - Alle rettigheder forbeholdes.